Søren-Hansen.dk

Ja, dette indlæg handler om tiltaleformerne “De”, “Dem”, “Deres” etc. I min verden, er det nogle termer jeg bruger overfor ældre mennesker, men ellers er jeg da godt nok dus med alle andre. Det er egentlig også mit indtryk, at det er det mest almindelige – i hvert fald i min omgangskreds.

I dag bliver følgende sætning så sagt til mig, af den flinke unge kassedame i Brugsen: “Kan De have en fortsat god dag, Hr.”. Jeg blev lidt paf – vi var pludselig Dis. Altså det jeg normalt er med gamle mennesker. Hun sagde altså dermed til mig, at jeg var gammel og forstokket! I bund og grund var hun ret ubehøvlet inddirekte at sige den slags til mig.

Jeg ved udemærket godt, at hun ikke har ment dette med denne sætning, men i stedet forsøgt at være høflig – eller det vælger jeg i hvert fald at tro. Min pointe her er det paradoksale, at disse høflighedsfraser, som sikkert bliver betragtet som høflige af afsenderen, rent faktisk bliver betragtet som uhøflige af modtageren.

Jeg er vist ikke den eneste, der har det på denne måde. Jeg har hørt fra flere piger, der har været i engelsksprogede lande, og skal vænne sig godt og grundigt til at blive kaldt “Madam”. Det er høfligt – men det bliver ikke opfattet sådan.

Efter min mening må vi få afskaffet disse tiltaleformer i det danske sprog. Gerne ved lov. Men indtil da, så lad være med at bruge dem overfor mig. De har ikke den betydning, du tror de har. Og til kassedamen i Brugsen: Du må undskylde, men jeg tror jeg glemte at ønske “I lige måde!”.

Thise Mejeri er nu kommet med et nyt produkt, jeg opdagede den anden dag i Superbrugsen: Økologisk koldskål med jordbær. Jeg kan godt lide koldskål, og jeg kan også godt lide jordbær, men umiddelbart syntes jeg ikke lige kombinationen af de to ting virkede specielt tiltrækkende. Men altså, man kan ikke udtale sig om noget, uden at man har prøvet, så derfor købte jeg to liter, som var på tilbud.

Jeg hældte en portion op, og på kartonen var et billede med en portionsanretning med kammerjunkere, så jeg hældte også Karen Wolf Kammerjunkere i portionen. Forestil dig nu, hvordan dette smager. Ja – det smager præcis sådan. Forfærdeligt. Det var lige ved, at jeg ikke kunne spise op. Dette var absolut ingen success, og også derfor skriver jeg om det her, for at advare alle andre imod, at forsøge dette.

Mit største problem nu er, at jeg stadig har halvanden liter jorbærkoldskål i køleskabet – men det bliver vel hældt ud i kloakken, når det bliver for gammelt.

I bedste Thorsen stil melder jeg her syngende min tilbagekomst til den virkelige verden. Og det er ikke fordi jeg i den mellemliggende periode har været spærret inde, tværtimod. Faktisk er der sket en masse ting. Blandt andet er jeg flyttet ud i min nye lejlighed i Vangede, hvilket også har betydet, at min server i den periode har været lukket ned. Først i denne uge fik jeg TDC til at fikse min internetforbindelse, og først i går fik jeg igen min server op at køre igen. Og her har I mig så.

Lad mig sige med det samme: Jeg skal aldrig mere flytte! Nogensinde! Ikke nok med, at man skal pakke alle sine ting ned i kasser, og rengøre og i mit tilfælde også male det sted man forlader. Det hele skal lige pakkes ud igen i en lejlighed, der ikke er helt indflytningsklar endnu, og hvor de møbler jeg i forvejen havde ikke helt passede ind. Der bliver ved med at være uoverskueligt mange opgaver, der lige skal ordnes, samtidig med at man også lilge skal bo der.

Dertil kom, at jeg lige har været to uger væk fra det hele, idet jeg har været i USA sammen med Carsten, Peter og Katja til Casper og Beths bryllup. Denne tur burde helt klart have haft de første 10 blogindlæg, men desværre var min server nede. Jeg håber, at jeg senere kan komme ind på denne tur.
Anyways. Nu med tilbage i Danmark med en del uåbnede flyttekasser, som jeg ikke kan huske det fjerneste om, at jeg pakkede ned. Samt manglende møbler at placere ting på. Det går vist nok fremad, men det går langsomt. Jeg glæder mig til jeg er færdig.

Forleden aften fik jeg lavet en rigtig opgradering af min iPhone til 1.1.3. Jeg havde tidligere gennemgået Peter Larsens rimeligt komplicerede vejledning i at lave denne opgradering uden større held. iPhonen virkede da efter operationen, men flere funktioner, der tidligere virkede, var pga. problemer med rettigheder blevet uanvendelige, fordi jeg i de mange trin i vejledningen havde glemt, at krydse en enkelt ting af.

Nu er der dog kommet en langt nemmere metode, som basalt set består af to trin:

1. Restore iPhonen til 1.1.3 via iTunes. (Brug dette image)
2. Kør en jar fil på computeren, som er tilsluttet iPhonen. Hent software fra ziphone.org

Sidstnævnte sørger for at unlocke telefonen, så den bliver brugbar i Danmark med mit TDC Simkort.

Jeg læste lige i Politiken, at iPhones kun er for nørder. Det tror jeg ikke er rigtigt. Ovenstående procedure gør det utroligt nemt at gøre telefonen brugbar, og man kan jo så i den forbindelse kun skyde skylden for dette bøvl direkte tilbage på Apple. De kunne bare sælge deres telefoner åbne ligesom alle andre.

Til gengæld er det vigtigt at have et personligt netværk, når man har en iPhone. Man skal kende nogen, der følger med, så man kan få den opgraderet i ny og næ. Telefonen rummer et væld af muligheder, og er da således også specielt interessant for teknikere, da man netop kan installere UNIX programmer på den etc. Men til at checke mail, browse, sms’e og telefonere er den nu også overdrevent nem.

Som det nok er nogen bekendt, har jeg lige inden jul skrevet under på at købe en lejlighed i Gentofte på den forkerte side af Lyngbyvejen. Eftersom det ikke lige er fordi jeg har halvanden million på kontoen, så er det naturligvis et beløb jeg må ud og låne til – og det har jeg så brugt lidt tid efter jul på at få klaret. Nu sidder jeg så dagligt og følger med i obligationskurserne på Fondsbørsen, og i den forbindelse vil jeg da klart anbefale alle omgående at sælge deres aktier og købe obligationer, så kursen kan stige inden jeg skal tage selve lånet hjem.

Jeg overtager lejligheden den 1. marts, og eftersom jeg tager et 30-årigt obligationslån vil jeg så være færdig med at betale på lånet den 1. februar 2038. Dette er 13 dage efter et meget væsentligt tidspunkt i IT-verdenshistorien: Helt præcist den 19. januar 2038 kl. 03:14:08 hvor UNIX systemtiden, der udtrykkes ved antallet af sekunder siden den 1. januar 1970, ikke længere kan repræssenteres i en 32 bit integer. Dette kaldes også Y2K38, og kan sammenlignes med år 2000 problemet.

Det er rimeligt sikkert, at man til den tid nok skal have fixet de problemer, der måtte være. Man kender allerede nu problemstillingen, har allerede nu løsninger, så der er tid nok. Baseret på erfaringen med år 2000, hvor der egentlig ikke blev så meget kaos, som nogen havde lagt op til, så sker dette nok heller ikke i år 2038.

Men hvad med nu, 30 år før? Mon diverse systemer allerede nu er blevet fikset, så de kan håndtere problemet? Eller ser vi en række programmører komme på overarbejde hos kreditforeningerne og Fondsbørsen de næste måneder, når bankkunder som mig ligepludselig begynder at ville have skrevet annuitetstabeller ud for deres 30 årige lån, og de undrende spørger til, hvorfor deres sidste afdrag skal betales den 1. januar 1902. Det er lige pludselig blevet langt mere spændende at tage 30 årige lån.

Jeg er begyndt at blive rimelig glad for at bruge en elektronisk kalender. Det er vildt praktisk på den måde at kunne planlægge ting mere end to dage ud i fremtiden. Selv i fritiden er det et hjælpsomt værktøj.

Specielt efter at jeg har fået min iPhone har jeg begyndt at bruge kalenderen. Dels fordi iPhonen altid er lige ved hånden, og det er enormt nemt at oprette en aftale deri. Men også fordi den aftale der oprettes utrolig nemt bliver synkroniseret med Outlook (brrr), som jeg mere eller mindre er tvunget til at bruge i arbejdssammenhæng.

Her til aften fandt jeg så ud af også at få min Outlook (og derved iPhonen) til også at importere BSD-DKs iCalendar fil, således at min kalender hele tiden vil være synkroniseret med de arrangementer BSD-DK afholder. Jeg installerede RemoteCalendars, som er et open source plugin til Outlook, på arbejdsmaskinen, og har sat den op til at synkronisere med flg. URL:

http://www.google.com/calendar/ical/bestyr@bsd-dk.dk/public/basic.ics

Nu skulle der da være en chance for, at jeg ikke glemmer spændende foredrag eller andre arrangementer. Er der nogen, der har erfaring med RemoteCalendars, og kan fortælle mig med det samme, at det er godt eller noget skrammel – eller eventuelt nogen, der kan anbefale andre værktøjer til at synkronisere kalendere med?

Her i juledagene stod jeg med opgaven at sætte en FreeBSD maskine op med RAID1. To nye ens diske på 160GB var indkøbt til formålet, og der skulle blot lægges FreeBSD 7 på, selvom den ikke helt er released endnu. Således var det blot diskene, der skulle spejles, ikke bestemte partitioner eller lignende. En ligetil opgave, som jeg synes er værd at skrive om her, så jeg senere kan finde drejebogen igen, og lade være med at falde i de samme fælder som denne gang. Der bruges naturligvis FreeBSDs indbyggede GEOM mirror til formålet.

Det nemmeste er helt klart først at lægge FreeBSD ind som normalt, og så først derefter tænke på spejling af diskene. Eftersom at rod-partitionen til det kørende system herefter vil køre på den disk, jeg vil lave om på til i stedet at køre mirroring, tænkte jeg, at jeg hellere måtte klare disse ting ved at boote på installations-cd’en. Dette har jeg gjort tidligere med succes, men denne metode virker ikke længere med de installations-cd’er jeg havde (kommandoer mangler, gmirror tager ikke samme argumenter etc.), og er i øvigt meget mere besværligt, end den metode jeg endte op med at bruge, der blot kræver et enkelt reboot.
På den kørende maskine udføres følgende:

1. Med sysctl tillades, at et mountet filsystem kan blive rettet:
   sysctl kern.geom.debugflags=16
2. Lav et mirror gm0 på disken ad0:
   gmirror label -v -b round-robin gm0 /dev/ad0
3. Ret /boot/loader.conf således at gmirror loades ved boot ved at tilføje:
   geom_mirror_load="YES"
4. Ret /etc/fstab så alle ad0 ændres til mirror/gm0
5. Reboot
6. Tilføj ad1 til mirroret:
   gmirror insert gm0 /dev/ad1

Bemærk, at kun et enkelt reboot forstyrer driften af dit system. Det kan næsten gøres på et produktionssystem, hvis du ellers tør tage ansvar for, at du ikke skriver forkert i fstab eller loader.conf.

For to uger siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg ville kunne finde paa at koebe disse over-hypede apple produkter. Men saa saa jeg forrige mandag en iPhone demonstreret af Peter Larsen. Og jeg skal indroemme, at jeg var solgt med det sanne. Jeg skulle have en iPhone ligenu.

Jeg har heldigvis folk i USA, der var saa flinke, at de ville koebe til mig. Saa nu sidder jeg of skriver dette indlaeg paa min iphone. Den er virkelig laekker, og prisen taget i betragtning er den ogsaa det vaerd.

Jet skal dog have fundet ud af at faa slaaet dens autokorrektur fra, for naar man skriver paa dansk som jeg goer i dette indlaeg kan det godt blive rimeligt belastende.

Jeg har endelig for nogle uger siden fået taget mig sammen til at få kørt et halvt års reklamer og reklameaviser på genbrugspladsen. Det fyldte tre store flyttekasser! Et helt vildt miljøspil taget i betragtning af, at jeg aldrig har åbnet en eneste af dem. Derefter anskaffede jeg et “Reklamer, nej tak!”-skilt. Det har helt sikkert hjulpet betragteligt på mængden af reklamer, der kommer igennem brevsprækken – men der kommer stadig nogen!

TV2s forbrugermagasin Basta havde lige emnet oppe, men de havde ikke rigtig nogen løsning. Problemet er, at Post Danmark blot lægger et omslag hvorpå adresse, postnummer og by er påtrykt omkring reklamerne. For så er det jo en “adresseret forsendelse”, mener de. Det mener jeg nu ikke, for jeg er ret sikker på, at Post Danmark ikke ville udbringe et brev jeg sendte, hvis jeg ikke også skrev navnet på modtageren på brevet, og det undlader de at gøre på dette omslag. Men nok om det.

Min løsning på problemet er nu ganske enkel, og jeg vil da anbefale alle med et “Reklamer, nej tak!”-skilt til at følge det: Sæt et stort kryds over adressen på omslaget, og skriv “Retur til afsender”. Tag så omslaget med de indlagte reklamer, og bær dem ned i den nærmeste røde postkasse, når man alligevel skal ned og købe ind eller er på vej til arbejde. Nemt og bekvemt, og så ligger aben hos Post Danmark.

Jeg har for nogle år siden sat en hjemmeserver op til min far, som han kunne lægge alle de billeder han tog med sit digitalkamera ud på. Serveren blev samlet af noget gammelt aflagt jern, vi fandt i rodebunken – herunder to gamle 3.5″ harddiske på henholdsvis 18 og 40GB. Maskinen kører FreeBSD, Samba så min far kan lægge billeder på serveren fra Windows, samt Apache-Gallery så billederne kan blive genereret nemt og bekvemt på websider. Med gmirror er der lavet en mirror partition på 18GB, som min fars billeder ligger på, således at de fysisk ligger på to diske. Derudover fungerer serveren som lokal firewall/router med PF.

Nu er der efterhånden flere faktorer, der peger på, at dette i øvrigt ganske udemærkede setup kræver en opgradering. Først og fremmest har den ene harddisk længe beklaget sig i sysloggen over timeouts. Det kan måske skyldes, at disken spinder ned, når den ikke bruges, men man ved aldrig. Men langt værre er det, at de 18GB efterhånden er ved at blive for lidt til alle de billeder min far tager. Så ud og købe to nye 500GB 3.5″ harddiske … eller hvad?

Så meget plads har min far heller ikke brug for. 100GB ville være rigeligt. Til gengæld har han i øjeblikket en forholdsvist dyr varmeovn, der står og kører 24 timer i døgnet året rundt. Så spørgsmålet er, om det ikke er tiden, at gøre et eller andet ved det problem. Og om nu ikke er tidspunktet at gøre det.

Så vidt jeg er orienteret er 2.5″ harddiske langt mere strømbesparende end 3.5″ harddiske, idet førstnævnte typisk laves til bærbare computere, hvor der er et reelt behov for lavt strømforbrug af hensyn til tiden computeren kan køre på et opladet batteri. Men jeg synes egentlig ikke det vil give mening, at gå ud og købe to 2.5″ diske af strømbesparelseshensyn og så koble dem på det eksisterende strømslugende jern.

Så mine tanker går hen i nærheden af at investere i en Soekris 4801 eller i den nye 5501 med tilhørende kabinet og ophængning til to 2.5″ IDE diske (kan man overhovedet have to diske i den?). Hvis mine beregninger er rigtige, vil sådan et setup kunne køre med under 15W, hvilket vil give min far en årlig besparelse på 1000 kr. på elregningen. (Givet at det nuværende setup bruger 115W). Til gengæld koster investeringen i Soekrisen nogle penge, men harddiskene skulle vi alligevel ud og have fat i.

Jeg har ikke haft en Soekris før, så jeg vil gerne høre kommentarer fra dem af jer, der har erfaring med dem. Er dette setup realistisk til opgaven? Skal jeg gå efter 4801 eller 5501? Er der nogen, der har nogle målinger af strømforbruget for sådan nogle kasser – inklusive harddiske? Er der noget jeg har glemt at tage højde for i det ovenstående? Er der bedre gallery-pakker end apache-gallery, som var de facto for nogle år siden, da jeg satte den nuværende maskine op? Skyd endelig løs.