I går sad jeg som så mange andre og så Obamas indsættelsesceremoni i Washington. Og det jeg blev så imponeret over, var den enorme folkeskare, der var mødt op for at byde den nye præsident velkommen i jobbet.
Når jeg nu selv har været på The National Mall i Washington ved jeg også, at det bestemt ikke er nogen lille park. En Grøn Koncert vil nærmest ikke blive opdaget, og kun optage et ganske lille hjørne. Jeg ærgrer mig nu lidt over, at jeg ikke tog derover og oplevede det selv.
Jeg skal om lidt over en uge på skitur til Val Thorens i de franske alper. Og jeg glæder mig helt vildt! Det er dog omkring 15 år siden jeg sidst stod på ski. Dette var i Folkeskolen, da vi var på lejrskole i Rauland i Norge, så jeg regner med, at jeg skal starte fuldstændig forfra. For eksempel skal jeg ud og have købt noget udstyr. Ski og støvler lejer vi dernede, men tøj på kroppen skal jeg jo også have. Er der nogen, der har nogle anbefalinger i den retning, og kan fortælle mig hvad jeg skal være opmærksom på. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt vanvittigt godt med i Thomas Uhrskovs programmer, der var for nogle år siden.
Jeg regner lidt med at tage til Malmö i weekenden og købe de ting jeg har brug for, for det må da være muligt at udnytte den devaluerede svenske lire lidt på det punkt. Jeg har heller aldrig været på rigtigt indkøb i Sverige, så er der nogle gode ideer til, hvor jeg finder det jeg skal bruge på en skiferie?
Open Source Søren Hansen den 03 jan 2009
Sidste år i januar oprettedes foreningen Friends of Open Source Days, som en forening af alle de frivillige hjælpere, der er så vigtige for at få den årlige konference til at kunne løbe af stablen. Ideen var, at ved at oprette en forening, gav det mulighed for, at forskellige hjælpere kunne deltage i den tidligere planlægning og bidrage til konferencen på de punkter hvori de selv var stærke, og på denne måde aflaste coord gruppen.
Jeg meldte mig selv til bestyrelsen af foreningen, og jeg havde forventet lidt mere aktivitet, end det jeg har set. En del af denne kritik må jeg naturligvis selv tage til mig, og jeg har ikke haft den tid jeg havde forventet at kunne lægge i denne opgave. Vi har ikke engang meldt ud til potentielle medlemmer, hvordan de skal melde sig ind.
Hvis man således har interessen i at deltage i at arrangere open source konferencer, vil jeg klart anbefale folk til at melde sig ind i foreningen på denne indmeldingsformular.
Op til selve konferencen i oktober nåede foreningen faktisk at vise sin berettigelse, ved at sørge for koordinationen af alle hjælperne. Men jeg er sikker på, at det kan gøres meget bedre, og jeg er sikker på, at en masse mennesker har en masse gode ideer og lyst til at føre dem ud i livet til næste års konference. Og det er altså i denne forening at mulighederne er der for at få ideerne ført ud i livet. Jo tidligere vi kommer i gang, desto bedre kan det gøres.
Anmeldelse Søren Hansen den 27 dec 2008
Nu hvor julen er ovre synes jeg, at det må være på tide, at der kommer en anmeldelse af årets finansjulekalender, der troligt er blevet dækket af samtlige danske medier, og som har fået langt flere overskrifter end børnenes ulandskalender. Jeg taler naturligvis om dokumentardramaet om Stein Baggers jul. Denne helt nye form for drama i dansk tv og aviser, hvor vi ser den samme historie udfolde sig i alle medierne på samme tid, således at vi som tilskuere får den maksimale fornemmelse af realisme i historien. En historie, der i den grad har redefineret begrebet “julekalender” i den danske presse.
Det hele startede så lovende ud den 1. december, hvor nyheden om, at IT-factory var gået konkurs blev kendt. Det var ikke et hvilket som helst IT-firma vi havde at gøre med her. Var det samme sket for Skype, Jubii eller IBM havde overskrifterne ikke været nær så store, men denne sag trak omgående spor ud til celebrities som den nykårne investeringsspekulant Finn Nørbygård og cykelkongen Bjarne Riis.
Allerede dagen efter bliver Hells Angels involveret i sagen. Vi har rå vold, og vi har bedrageri for adskillige skæpper gulddukater. Og fra starten er der naturligvis også blevet udpeget en mystisk skurk, som helt er forsvundet. Det er Stein Bagger, der uden at sige et ord, har forladt kone og to børn i Dubai. Selv med hjælp fra kongen af Dubai, er det ikke lykkedes nogen, at finde ud af hvor han dog er taget hen. Skal det mon nogensinde blive jul hos familien Bagger?
Den, der står tilbage i historien, er partneren Asger Jensby, der i bedste stil vasker hænder i Jens Olaf Jersils håndvask. Et enestående eksempel på en rolle, der så afgørende ændrer karakter mens handlingen folder sig ud, fra at være den uvidende partner, til måske at være den store onde bagmand, der vil forhindre julen i at komme til 2900 Happiness.
Historien folder sig således hurtigt ud i starten, og allerede efter en uge kommer den overraskende drejning, hvor hovedpersonen selv melder sig på en politistation for hjemløse i filmbyernes by Los Angeles. Parkerende i det fattige kvarter i en Audi, og vader ind på stationen i Armani jakkesæt og Rolex ur. Kan det gøres større?
Således fortsætter julekalenderen med nye daglige indslag, selvom der dog nogengange er lidt dødvande i historien i løbet af december. Men det er nu vist meget almindeligt for julekalendere. Lige indtil den 23. december, hvor Stein Bagger slås ned i fængslet holdes spændingen om den lykkelige jul i hævd. Og hvad sker der så?
Ingenting. Det hele ender den 24. december uden forløsning på noget som helst. Politi og presse er åbenbart taget en dag for tidligt på juleferie, og har fuldstændigt glemt at få knyttet alle de løse ender i julekalenden sammen, inden familien Danmark tager hinanden i hænderne og synger “Højt fra træets grønne top”.
Jeg vil tro, at der fra forfatternes side er tale om en helt ny kunstnerisk stil i julekalendere, hvor man i stedet for at servere afslutningen på et sølvfad for os tilskuere, overlader det til os selv, at forestille os den lykkelige afslutning på historien, hvor Stein Bagger på snedig vis slipper for at skulle betale sin vægt i guld til de onde bagmænd, der vil aflyse julen. Ét er i hvert fald sikkert: Denne form for realismebaseret julekalender er kommet for at blive, og jeg glæder mig allerede nu til at se 2′eren til næste år.
Det er nu den søde juletid, hvor vi sidder sammen med familien og smæsker i os med gås, rødkål, brunede kartofler, grønkål, medister og alskens herligheder og giver hinanden gaver. Det er nok gået op for de fleste nu. I denne tid skal vi også huske på de fattige. For dem det er svært at komme igennem julen, for dem der ikke har råd. Jeg har derfor i dag gjort noget totalt utraditionelt: Jeg har givet penge til et godgørende formål.
Jeg er normalt en person, som ikke lige er hjemme, når der om søndagen samles ind til Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors og andre gode organisationer. Mest af alt fordi jeg aldrig ejer kontanter – og disse indsamlere tager ikke dankort.
Jeg har i dag doneret et mindre beløb til Wikimedia Foundation. Dem der står bag Wikipedia. Se det mener jeg jo, er et godt formål, og pengene går til nogen, der virkelig har brug for dem, og som har fortjent dem. Faktisk er 200 kr. ret lidt i forhold til, hvad man egentlig får, med et kæmpe opslagsværk af nyttig viden. Derfor vil jeg også lade opfordringen gå videre til andre om at donere en smule, så vi fortsat kan have dette sted at opsøge nyttig (og unyttig) information.
Hvad har Dreisler i Tårnhøjcenteret i Aalborg tilfælles med supermarkedet i Amsterdam Schipol Lufthavn samt en lille kiosk man finder på sydsiden af Themsen når man er på vej op på Tower Bridge? Måske synes du dette spørgsmål er en smule svært, og jeg må også indrømme, at det er lidt tricky. Specielt fordi supermarkedet i Schipol ikke længere er med i samme fællesskab.
Svaret på ovenstående spørgsmål er, at disse butikker er de eneste jeg har fundet, som sælger cheddar ost i små plastikindpakkede skiver, som er perfekte når man skal lave en god hjemmelavet burger. Og Schipol har meldt sig ud af kampen efter at jeg for fire uger siden opkøbte deres fulde varelager (dvs. to pakker). Siden har jeg ikke kunnet finde produktet i butikken. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke ved, om Dreisler længere fører produktet siden jeg ikke har været i Tårnhøjcentret i tre år.
Nu synes jeg jo, at det er lidt underligt, at skulle rejse så langt for at finde en forpulet billigost i plastik. Det må da blive forhandlet i københavnsområdet et sted. Er der nogen der ved hvor?
Løb har aldrig nogensinde været min stærke side. Selv i skoletiden var det årlige konditionsløb hvert efterår en pine, der bedst blev fortrængt ved demonstrativt at gå den 10 km lange rute rundt, således at lærerne, der skulle stå og vise vej, kunne komme sent hjem. Det er ikke fordi jeg ikke dyrkede motion. Jeg har svømmet meget, og deltaget i utallige konkurrencer. Men løb har aldrig været mig.
Siden jeg flyttede hjemmefra for 10 år siden har det nu været begrænset med at få dyrket motion. Jeg svømmede en lille smule i Aalborg, men det fængede aldrig rigtig, for der var ikke et rigtigt hold. Man kunne bare komme og svømme, og så blev det ikke til noget. Det nærmeste jeg kommer virkelig mortion var da jeg startede i Aalborg Roklub. Her havde man en forpligtelse til at møde op, for ellers vidste man, at de andre ville have problemer med at fylde en båd. En god motivationsfaktor er, når man skal noget sammen med andre. Men da jeg flyttede til København forsvandt denne mulighed også, og jeg er aldrig begyndt på noget herovre.
For en måneds tid siden sendte en af mine kollegaer en mail ud om vi ville deltage i DHL stafetten. Jeg sagde rask væk ja, og så har jeg egentlig ikke spekuleret mere over dette. Det er 5km, der skal løbes, og i dag tænkte jeg, at jeg hellere lige måtte prøve formen af.
Der er noget at arbejde på!
Efter en kilometer var jeg færdig, og måtte gå et langt stykke, før jeg kunne begynde at løbe igen. Jeg indser nu, at hvis jeg skal gennemføre i bare nogenlunde acceptabel stil (dvs. at gå turen rundt er banlyst), skal der en indsats til nu. Som konsekvens indsætter jeg nu løbedage i min kalender, så jeg hele tiden kan blive mindet om det. Det er stadig kun 5 kilometer – det burde kunne lade sig gøre – selv for en gammel mand som mig.
Hvis jeg gennemfører DHL-stafetten i fin stil, så lover jeg at tilmelde mig JAOO IT-Run den 30. september. Det skulle efter sigende være omkring 7.5 km, men til gengæld er deltagerne IT-nørder som mig selv. Jeg har godt nok allerede meldt mig til JAOO konferencen, men mon ikke man kan komme med en eftertilmelding til selve løbet?
I disse dage hvor det har været rigtig godt vejr, bliver jeg glad for altanen i min lejlighed. Den er dejligt stor, og det eneste sted i lejligheden hvor der er en fornuftig temperatur. Ja, jeg er begyndt at overveje aircondition, men nu er udetemperaturer på 27 grader naturligvis ikke hverdagskost i Danmark, så mon ikke jeg holder det ud.
Men herude på altanen er det fint. Hvis solen skinder for meget, kan jeg altid rulle markisen længere ned. Desuden rækker mit WIFI fint herud. Og om aftenen kan jeg sagtens side herude med min bærbare og et kold glas cola zero og i øvrigt nyde aftensolen og den udsigt der er fra min altan.
Teknik Søren Hansen den 27 maj 2008
Jeg er som bekendt ikke specielt god til at huske at få gjort rent. Opvask er heller ikke min stærke side, og til det sidste måtte jeg allerede i min kollegietid kapitulere og investere i en opvaskemaskine.
Nu har jeg fundet løsningen på mit rengøringsproblem. I går investerede jeg i en iRobot Roomba, som er en lille støvsugerrobot, der drøner rundt og støvsuger gulvet imens jeg ikke er hjemme. En helt igennem herlig opfindelse. Selvom den da sikkert skal tømmes for støv engang imellem, så er det da langt sjovere at gøre rent, når der på denne måde er indblandet teknologi i opgaven.
Der er dog ting jeg lige skal have fundet en løsning på:
Ligenu sidder jeg på arbejde, og glæder mig til at komme hjem og se, hvor godt opgaven er blevet løst. iRobot har forøvrigt også lavet en gulvvasker version (Scooba) - sådan en må jeg helt klart snart have fat i.
Jeg har længe savnet at have et ordentligt skrivebord. Sådan et har jeg nu købt og samlet. Jeg har også sat nogle hylder op bag det, med spots så bordet er oplyst. Hermed kommer så også det første billede fra min lejlighed her på min hjemmeside.
Billedet er i øvrigt taget med min iPhone. Mest af alt fordi der er en nem funktion i telefonen til direkte at overføre billedet til Flickr ligeså snart billedet er taget.