Hej Arbejdernes Landsbank

Jeg læste på forsiden af jeres Netbank, at I vil gå over til NemID
fremover som identifikationsmekanisme til netbanken.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg ikke ønsker at I tilsender mig en
NemID, som vilkårene er i øjeblikket.

I modsætning til den nuværende digitale signatur gemmes den private
nøgle fremover hos PBS, og ikke hos mig personligt. Dette kan jeg
naturligvis ikke acceptere, da det vil muliggøre, at PBS, eller en
person der bryder ind hos PBS, kan tilegne sig min private nøgle, og
derved udføre handlinger med min signatur.

Den private nøgle skal dannes hos mig personligt, og det er mit ansvar -
og ikke en myndighed – at sikre, at den forbliver hos mig personligt.
Såfremt jeg mister den er det således også mit ansvar at revoke nøglen.

Sålænge NemID’s praksis med selv at besidde de private nøgler er
gældende, kan jeg ikke anerkende signaturen.

Jeg, Søren Hansen, vil aldrig identificere mig selv med en NemID, hvor
det ikke er mig alene, der råder over den private nøgle. Sker det, at
nogen identificerer sig som mig med en NemID, skal dette omgående
anmeldes til politiet som forsøg på bedrageri.

Jeg skal gøre opmærksom på, at almindelig digital signatur, som denne
mail er signeret med, betragtes som gyldig indtil den i signaturen
angivne udløbsdato.

Med venlig hilsen
Søren Hansen

Jeg skal nok ikke regne med at have netbank fremover. Om det får andre konsekvenser ved jeg ikke, men det er da sandsynligt.

Nu har jeg fundet løsningen på mit rengøringsproblem. I går investerede jeg i en iRobot Roomba, som er en lille støvsugerrobot, der drøner rundt og støvsuger gulvet imens jeg ikke er hjemme. En helt igennem herlig opfindelse. Selvom den da sikkert skal tømmes for støv engang imellem, så er det da langt sjovere at gøre rent, når der på denne måde er indblandet teknologi i opgaven.

Der er dog ting jeg lige skal have fundet en løsning på:

• Robotten skal ikke køre ud på badeværelset, for hvis den finder ned i brusekabinen, kan den ikke komme ud igen.
• Jeg skal have sat en dørstopper på min soveværelsesdør, for robotten er i stand til at lukke denne dør, imens den er inde på soveværelset, og så kan den ikke komme ud igen.
• Det er nødvendigt, at der er en lille smule rydeligt på gulvet, når robotten kører – den er ikke helt så god til at håndtere løse ledninger etc.

Ligenu sidder jeg på arbejde, og glæder mig til at komme hjem og se, hvor godt opgaven er blevet løst. iRobot har forøvrigt også lavet en gulvvasker version (Scooba) - sådan en må jeg helt klart snart have fat i.

Nu er der dog kommet en langt nemmere metode, som basalt set består af to trin:

1. Restore iPhonen til 1.1.3 via iTunes. (Brug dette image)
2. Kør en jar fil på computeren, som er tilsluttet iPhonen. Hent software fra ziphone.org

Sidstnævnte sørger for at unlocke telefonen, så den bliver brugbar i Danmark med mit TDC Simkort.

Jeg læste lige i Politiken, at iPhones kun er for nørder. Det tror jeg ikke er rigtigt. Ovenstående procedure gør det utroligt nemt at gøre telefonen brugbar, og man kan jo så i den forbindelse kun skyde skylden for dette bøvl direkte tilbage på Apple. De kunne bare sælge deres telefoner åbne ligesom alle andre.

Til gengæld er det vigtigt at have et personligt netværk, når man har en iPhone. Man skal kende nogen, der følger med, så man kan få den opgraderet i ny og næ. Telefonen rummer et væld af muligheder, og er da således også specielt interessant for teknikere, da man netop kan installere UNIX programmer på den etc. Men til at checke mail, browse, sms’e og telefonere er den nu også overdrevent nem.

Jeg overtager lejligheden den 1. marts, og eftersom jeg tager et 30-årigt obligationslån vil jeg så være færdig med at betale på lånet den 1. februar 2038. Dette er 13 dage efter et meget væsentligt tidspunkt i IT-verdenshistorien: Helt præcist den 19. januar 2038 kl. 03:14:08 hvor UNIX systemtiden, der udtrykkes ved antallet af sekunder siden den 1. januar 1970, ikke længere kan repræssenteres i en 32 bit integer. Dette kaldes også Y2K38, og kan sammenlignes med år 2000 problemet.

Det er rimeligt sikkert, at man til den tid nok skal have fixet de problemer, der måtte være. Man kender allerede nu problemstillingen, har allerede nu løsninger, så der er tid nok. Baseret på erfaringen med år 2000, hvor der egentlig ikke blev så meget kaos, som nogen havde lagt op til, så sker dette nok heller ikke i år 2038.

Men hvad med nu, 30 år før? Mon diverse systemer allerede nu er blevet fikset, så de kan håndtere problemet? Eller ser vi en række programmører komme på overarbejde hos kreditforeningerne og Fondsbørsen de næste måneder, når bankkunder som mig ligepludselig begynder at ville have skrevet annuitetstabeller ud for deres 30 årige lån, og de undrende spørger til, hvorfor deres sidste afdrag skal betales den 1. januar 1902. Det er lige pludselig blevet langt mere spændende at tage 30 årige lån.

Nu er der efterhånden flere faktorer, der peger på, at dette i øvrigt ganske udemærkede setup kræver en opgradering. Først og fremmest har den ene harddisk længe beklaget sig i sysloggen over timeouts. Det kan måske skyldes, at disken spinder ned, når den ikke bruges, men man ved aldrig. Men langt værre er det, at de 18GB efterhånden er ved at blive for lidt til alle de billeder min far tager. Så ud og købe to nye 500GB 3.5″ harddiske … eller hvad?

Så meget plads har min far heller ikke brug for. 100GB ville være rigeligt. Til gengæld har han i øjeblikket en forholdsvist dyr varmeovn, der står og kører 24 timer i døgnet året rundt. Så spørgsmålet er, om det ikke er tiden, at gøre et eller andet ved det problem. Og om nu ikke er tidspunktet at gøre det.

Så vidt jeg er orienteret er 2.5″ harddiske langt mere strømbesparende end 3.5″ harddiske, idet førstnævnte typisk laves til bærbare computere, hvor der er et reelt behov for lavt strømforbrug af hensyn til tiden computeren kan køre på et opladet batteri. Men jeg synes egentlig ikke det vil give mening, at gå ud og købe to 2.5″ diske af strømbesparelseshensyn og så koble dem på det eksisterende strømslugende jern.

Så mine tanker går hen i nærheden af at investere i en Soekris 4801 eller i den nye 5501 med tilhørende kabinet og ophængning til to 2.5″ IDE diske (kan man overhovedet have to diske i den?). Hvis mine beregninger er rigtige, vil sådan et setup kunne køre med under 15W, hvilket vil give min far en årlig besparelse på 1000 kr. på elregningen. (Givet at det nuværende setup bruger 115W). Til gengæld koster investeringen i Soekrisen nogle penge, men harddiskene skulle vi alligevel ud og have fat i.

Jeg har ikke haft en Soekris før, så jeg vil gerne høre kommentarer fra dem af jer, der har erfaring med dem. Er dette setup realistisk til opgaven? Skal jeg gå efter 4801 eller 5501? Er der nogen, der har nogle målinger af strømforbruget for sådan nogle kasser – inklusive harddiske? Er der noget jeg har glemt at tage højde for i det ovenstående? Er der bedre gallery-pakker end apache-gallery, som var de facto for nogle år siden, da jeg satte den nuværende maskine op? Skyd endelig løs.

Men nu viser forslagene sig pludselig: En forbindelse over Kattegat fra Århus via Samsø til Kalundborg, to nye Lillebæltsbroer (så har vi både den gamle, den nye, den nyere og den nyeste), en fast forbindelse fra Gedser til Rostok, en havnetunnel i København, en bro mellem Helsingør og Helsingborg, og i den mere kuriøse ende: en Bornholmsforbindelse og en tredje Limfjordsforbindelse. Intet ondt om nogle af disse bro- og tunnelprojekter skal lyde fra min pen. Lad mig slå det fast: Jeg kan godt lide broer.

Problemet med alle disse projekter er, at de er temmelig store. Og hvis man skal starte forfra hver gang man begynder udførelsen af et projekt, kan man på forhånd regne med en fordobling eller tredobling af det oprindelige budget, som i forvejen kan sammenlignes med det danske bruttonationalprodukt. At starte sådan noget op kræver virkelig drømme og visioner, som helst skal dække over mere end blot frisk mælk til københavnerne. Og det er absolut ikke nok med en enkelt trafikministers lyst til i fremtiden at kunne sige: »Se, jeg byggede også en bro!«

Dengang man byggede Øresundsforbindelsen gjorde man noget vildt genialt. Bevares, projektet var ikke det nemmeste at få gennemført, da det også krævede signaturer fra svensktalende miljønidkære politikere. Men det geniale bestod i, at man byggede broen i slipstrømmen på den netop gennemførte Storebæltsforbindelse, så en masse erfaring fra bygningen af det ene projekt blev bibeholdt og udnyttet ved bygningen af det næste. Så vidt jeg husker blev Øresundsforbindelsen færdig til tiden og uden nævneværdige budgetoverskridelser.

Hvorfor så absolut angribe broforbindelser som enkelte projekter? Jeg er helt sikker på, at man med en smule agile tankegang ville kunne nå meget længere for de samme penge. I bedste SCRUM stil ville jeg i stedet ansætte et fast, fornuftigt dimensioneret byggesjak til at bygge broer. Det er så politikernes (eller vejdirektoratets) opgave hele tiden at vedligeholde en prioriteret liste over broer, man gerne vil have bygget (en backlog), således at byggesjakket til enhver tid har noget at lave, og kan arbejde i fred.

Byggesjakket spiser sig således ind øverst fra listen. Når de har bygget en bro går de videre til næste bro. Viden i sjakket akkumuleres og efter en to-tre broer eller så, kan de pludselig bygges til en langt billigere pris og på den halve tid, og på et eller andet tidspunkt får selv de mest ambisiøse konservative politikere svært ved at finde på relevante forbindelser at putte på listen. Så langt er vi tydeligvis ikke nået endnu, og skulle vi nå så langt, kan vi vel altid eksportere ideen.

Er du skeptisk? Jeg tror det vil virke.

Stor var min glæde da også, da commit beskeden endelig dukkede op. Jeg begyndte straks at køre portupgrade. Desværre var de færreste programmer prækompileret, så det tog mig godt 10 dage. Og jeg kom ikke igennem, men kom til at slukke min laptop. Men umiddelbart ser det hele ud til at virke. Jeg skulle lige genkompilere nvidia-driveren en ekstra gang, før videoafspilning ville virke uden at crashe Xorg.

På bundlinjen har jeg nu et system, som virker nøjagtig lige så godt, som det gjorde før. Xorg bruger måske en smule mindre CPU-tid, men ikke noget mærkbart. Men nu kommer det sjove: Jeg skulle da også prøve beryl eller compiz, og set om det er så fedt. Jeg er ikke sikker på, at jeg har fundet ud af at få startet beryl ordentligt endnu. Alle guides jeg har fundet forklarer dybt alt det åbentlyse om, hvordan det skal installeres, men når det skal eksekveringen springes der flot henover.

Det er lykkedes mig at få begge window managere startet, men aldrig rigtig fået dem til at fungere stabil. Og jeg har i hvert fald ikke oplevet, at de var behagelige, og udnyttede grafikkortet på nogen måde. En forklaring til BSD brugere med nvidia kort søges derfor. Men mon ikke sådan noget kommer.

Jeg bor selv under en kilometer fra Ungdomshuset, som politiet valgte at rydde torsdag morgen med efterfølgende oprør i byen til følge. Dette kom åbenbart bag på politiet, der ikke havde nok hollændervogne, så nu har jeg også set  svenske politibiler køre med udrykning i København.

Fredag aften var der gallamiddag i anledning af 10 års jubilæet for Linuxforum. Dette blev afholdt på Spiseloppen på Christiania. Torsdag aften havde nogle af de største uroligheder foregået netop udenfor Christiania, så vi var rimeligt opmærksomme på situationen, da vi gik hen til restauranten. Det var dog rigtig hyggeligt, men da klokken blev 22 fik vi ret bestemt at vide, at vi skulle sørge for at være væk fra stedet kl. 23, da de havde fået at vide, at der ville blive ballade igen. Det er alligevel en melding man tager seriøst. Det holdt jo så også stik.

Nu ser det ud til at roen er ved at være faldet over byen. Det er ikke lykkedes mig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og jeg er slet ikke blevet anholt. Til gengæld har vi fået vist Danmark fra sin bedste side overfor de udlændinge, der deltog i konferencen.

Til min glæde fandt jeg dog ud af, at jeg efter lidt ventetid kunne logge ind på laptoppen via SSH, og konstatere, at der umiddelbart ikke var noget galt på selve maskinen. Jeg har altså ikke mistet noget data. Jeg prøvede for sjov at tjekke service tagget på Dell’s hjemmeside, og til min store overraskelse var laptoppen stadig dækket af en tre års onsite-next-businessday service. Så nu får jeg besøg af en Dell mand i morgen. Så vil jeg håbe han kan løse problemet.

Taskforces lidet teknisk kyndige journalist havde besøgt en forbruger, der havde en 1024kbit/s ADSL linje hos Tele2. Sammen udførte de et forsøg, hvor de ville finde ud af, hvor hurtigt de kunne downloade fra internettet. Resultatet var, at de kun kunne komme op på omkring 850kbit/s. Altså kun 83% af den lovede hastighed. SKANDALE!

Situationen blev sammenlignet med kun at modtage 80% af en bil, når man købte den, og DR illustrerede situationen ved at lade nogle bagerjomfruer skære et stykke af alt det brød de solgte i butikken, inden brødet blev givet til kunderne. (Jeg vil i øvrigt mene, at bil eksemplet er et ret dårligt valg, eftersom vi med en afgift på 180% i Danmark får langt mindre bil for pengene, end den gode forbrugers internethastighed reduceres.)

Problemet er blot, at man ikke kan regne på den måde som DR regner. Jeg forstår lige pludselig meget bedre, hvordan deres budgetter på DR-BYEN er skredet. Man skal regne det hele med. Hvis en fil på 128 kilobyte = 1024 kilobit skal transmitteres over en linje, der kan transmittere 1024 kilobit/s, bliver resultatet ikke at det kan gøres på 1 sekund. Den skal typisk pakkes ind flere gange, før den kan sendes. Sendes den f.eks. over HTTP protokollen, skal dette overhead af data lige lægges til. Derudover kommer ekstra data fra TCP protokollen, IP protokollen og til sidst PPPoA. Dette data er ikke en del af den oprindelige fil, men man kan ikke undgå det, hvis man rent faktisk ønsker, at data når frem uden fejl.

Når ADSL modemet således skal transmittere filen på 1024 kilobit, skal det også transmittere HTTP, TCP, IP og PPPoA information. Det er ikke unormalt, at dette overhead udgør omkring 20%. Det væsentlige her er dog, at dette rent faktisk er information, som internetleverandøren transmitterer. Som udgangspunkt snyder de altså ikke, når de lover 1024 kbit/s.

I stedet for at sammenligne med en bagerbutik, vil jeg sammenligne med postvæsenet, som også sender information. Skal man sende et brev, er det væsentlige det papir brevet står på. Det skal dog også puttes i en konvolut, der skal skrives adresse på, og der skal frimærke på konvolutten. Og Post Danmark tillader sig at veje hele mollevitten, når de skal finde ud af hvad det koster, og ikke kun papiret inden i konvolutten. Set fra forbrugerens synsvinkel er det kun papiret, der transmiteres, men for postvæsenet er det naturligvis det hele. Det samme gør sig gældende for internetleverandører.