Monthly Archivejuni 2010
&Open Source &Teknik Søren Hansen den 23 jun 2010
NemID
Jeg sendte følgende mail til Arbejdernes Landsbank i går. Den var signeret med min Digitale Signatur, som jeg netop har fået fornyet, så jeg i det mindste har en signatur, der er gyldig til 2012.
Hej Arbejdernes Landsbank
Jeg læste på forsiden af jeres Netbank, at I vil gå over til NemID
fremover som identifikationsmekanisme til netbanken.Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg ikke ønsker at I tilsender mig en
NemID, som vilkårene er i øjeblikket.I modsætning til den nuværende digitale signatur gemmes den private
nøgle fremover hos PBS, og ikke hos mig personligt. Dette kan jeg
naturligvis ikke acceptere, da det vil muliggøre, at PBS, eller en
person der bryder ind hos PBS, kan tilegne sig min private nøgle, og
derved udføre handlinger med min signatur.Den private nøgle skal dannes hos mig personligt, og det er mit ansvar -
og ikke en myndighed – at sikre, at den forbliver hos mig personligt.
Såfremt jeg mister den er det således også mit ansvar at revoke nøglen.Sålænge NemID’s praksis med selv at besidde de private nøgler er
gældende, kan jeg ikke anerkende signaturen.Jeg, Søren Hansen, vil aldrig identificere mig selv med en NemID, hvor
det ikke er mig alene, der råder over den private nøgle. Sker det, at
nogen identificerer sig som mig med en NemID, skal dette omgående
anmeldes til politiet som forsøg på bedrageri.Jeg skal gøre opmærksom på, at almindelig digital signatur, som denne
mail er signeret med, betragtes som gyldig indtil den i signaturen
angivne udløbsdato.Med venlig hilsen
Søren Hansen
Jeg skal nok ikke regne med at have netbank fremover. Om det får andre konsekvenser ved jeg ikke, men det er da sandsynligt.