Feed on Posts or Comments

Søren Hansen den 08 maj 2009 23:01

Favorisering af den førstefødte?

Den 7. juni er der udover valg til EU-parlamentet også grundlovsafstemning. Den umiddelbart meget lille ændring, som vi skal tage stilling til findes i Grundlovens paragraf 2, som i øjeblikket lyder:

  • Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

Det er tronfølgeloven af 27. marts 1953, der skal ændres. Jeg har ikke helt kunnet blive klog på, om datoen også ændres i Grundloven, eller om teksten blot ændres i den oprindelige lov, og den også beholder den oprindelige dato. Uanset hvad, så er det Lov om ændring af tronfølgeloven vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. februar 2009, som vi skal tage stilling til. Jeg har det sådan med Grundlovsændringer, at jeg for at skulle stemme for, skal være 100% enig i ændringen – hvis jeg ikke er det, er det bedre at beholde det vi har.

Som det er nu, vil en søn af regenten gå forud for en datter. Dette betyder, at hvis førstefødte er en pige, og der derefter kommer en lillebror, så vil lillebror blive konge. Ændringen af tronfølgeloven vil betyde, at regenten i fremtiden altid vil være en storebror eller storesøster. Aldrig en lillebror eller for den sags skyld en lillesøster.

Jeg er selv lillebror, og jeg mener derfor, at den yngre har ligeså meget ret til tronen, som den ældre. Regenten har såmænd meget godt af, at have haft ældre søskende i opvæksten.

Jeg har fuld respekt for ønsket om ligestilling imellem mænd og kvinder – også i kongehuset, og jeg synes således også, at det ville være fint at få en lillesøster som regent. Men at denne ligestilling skal ske på bekostning af, at vi således aldrig får en yngre søskende på tronen, kan jeg ikke gå ind for. Dette ser jeg som en forringelse af den nuværende lov.

Jeg vil derfor anbefale, at stemme imod den foreslåede ændring af tronfølgeloven.

One Response to “Favorisering af den førstefødte?”

  1. on 11 maj 2009 at 19:18 1.PeterNo Gravatar said …

    Der er jeg helt enig med min lillebror! Grundlaeggende er det jo uretfaerdigt at kun en arver tronen selv om der er flere soeskende. I Danmark har vi haft Salisk ret til tronen siden indfoerslen af enevaelden, en tradition der har betydet stabilitet, men ogsaa har haft store omkostninger (f.eks. tabet af Slesvig og Holsten) Det lyder dejligt politisk korrekt at indfoere ligestilling, men ideen med et kongehus er jo netop at her ikke er lighed. Skulle denne tanke foeres igennem skulle der ogsaa stemmes om ophaevelse af kongeloven (den eneste lov der gaelder for kongehuset), indfoersel af fuld religionsfrihed for kongehusets medlemmer, samt indfoersel af den gamle germanske arvefoelge saa hvert afkom af regenten fik en del af riget. Prins Joakim kunne saa faa Jylland, mens Kronpris Frederik kunne faa Fyn og Sjaelland, og til sin tid kunne Prins Christian saa faa Nordsjaelland og Bornholm, Prinsesse Isabella resten af Sjaelland og Lolland Falster, Prins Nikolai Soenderjylland, Prins Felix Nordjylland, og den nye prinsesse faar Aarhus og omegn…
    Alt det gaar jo ikke, og forslaet til aandring af tronfoelgen er et misforstaaet forsoeg paa at bringe en ny uretfaerdighed ind i et system der er foedt uretfaerdigt, men ikke desto mindre ser ud til at fungere stabilt og fornuftigt.
    Skulle man endeligt til at pille ved grundloven var der nok vigtigere ting at tage sig af, f.eks at faa sproget foert up to date, saa det ikke ser ud som om landet regeres af en enevaeldig monark, beskyttelse af ejendomsretten saa ens mark ikke bliver eksproprieret fordi der skal anlaegges en golfbane, og indoersel af kvindelig vaernepligt.

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed

Leave a Reply