Feed on Posts or Comments

Open Source Søren Hansen den 03 jan 2009 20:48

Venner af Open Source Days

Sidste år i januar oprettedes foreningen Friends of Open Source Days, som en forening af alle de frivillige hjælpere, der er så vigtige for at få den årlige konference til at kunne løbe af stablen. Ideen var, at ved at oprette en forening, gav det mulighed for, at forskellige hjælpere kunne deltage i den tidligere planlægning og bidrage til konferencen på de punkter hvori de selv var stærke, og på denne måde aflaste coord gruppen.

Jeg meldte mig selv til bestyrelsen af foreningen, og jeg havde forventet lidt mere aktivitet, end det jeg har set. En del af denne kritik må jeg naturligvis selv tage til mig, og jeg har ikke haft den tid jeg havde forventet at kunne lægge i denne opgave. Vi har ikke engang meldt ud til potentielle medlemmer, hvordan de skal melde sig ind.

Hvis man således har interessen i at deltage i at arrangere open source konferencer, vil jeg klart anbefale folk til at melde sig ind i foreningen på denne indmeldingsformular.

Op til selve konferencen i oktober nåede foreningen faktisk at vise sin berettigelse, ved at sørge for koordinationen af alle hjælperne. Men jeg er sikker på, at det kan gøres meget bedre, og jeg er sikker på, at en masse mennesker har en masse gode ideer og lyst til at føre dem ud i livet til næste års konference. Og det er altså i denne forening at mulighederne er der for at få ideerne ført ud i livet. Jo tidligere vi kommer i gang, desto bedre kan det gøres.

2 Responses to “Venner af Open Source Days”

  1. on 03 jan 2009 at 23:49 1.Lars SommerNo Gravatar said …

    Flere jeg talte med havde forstået konceptet således at de skulle betale 100kr for at få lov at arbejde.
    Så vidt jeg husker var det forkert forstået, men det var der ingen der havde tid at undersøge nærmere.
    Måske skal foreningen gøre det endnu tydeligere en anden gang.

    Måske havde folk også svært ved at se formålet med en endnu seperat forening indenfor OpenSource-verdenen i Danmark.
    Når man i forvejen er medlem af sin lokale LUG, BSD-DK og DKUUG, og hører en masse om den nye aktive Ubuntu-Danmark-gruppe, er det svært at se hvad man får ud af en forening mere, omend den har/havde et ret specifikt formål.

    Måske kan de lade det være en undergruppe/udvalg hos SSLUG eller DKUUG en anden gang…

  2. on 04 jan 2009 at 02:54 2.shanNo Gravatar said …

    Lars, meningen var naturligvis, som du selv antyder, ikke, at man skulle betale 100 kr. for at få lov til at arbejde. De 100 kr. var egentlig blot et forsøg på, at sikre, at medlemmerne allerede ved indmeldelse kunne vise, at de faktisk var villige til at yde en indsats. Jeg er ikke helt sikker på, om dette er en god idé eller ej, da det jo er vældig svært at gøre rede for, og nok også har skræmt potentielle medlemmer væk (selvom 100 kr jo ikke er mange penge).

    Meningen er naturligvis, at de 100 kr. skulle blive dirigeret tilbage til hjælperne. Men eftersom aktiviteten, og mængden af indmeldelser indtil videre har været midelmådig, har der ikke været så meget tilbagebetaling. Ideen var at kunne give noget tilbage til hjælperne, fx. i form af en fest eller lignende – og ved at have penge på kontoen og i øvrigt være uafhængige af selve konferencen, ville vi uafhængigt af overskud/underskud på konferencen kunne belønne de frivillige hjælpere.

    Som sædvanlig kommer det op, at denne forening skulle være en afdeling under en eller anden paraply organisation. Problemet er blot, at vi ikke har en sådan forening i Danmark, og jeg tvivler på, at vi får en foreløbig – endsige at vi egentlig ønsker en. Det er ikke en teknikerforening, som så mange af de andre open source foreninger.

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed

Leave a Reply