Teknik Søren Hansen den 27 maj 2008 13:34
Hushjælp
Jeg er som bekendt ikke specielt god til at huske at få gjort rent. Opvask er heller ikke min stærke side, og til det sidste måtte jeg allerede i min kollegietid kapitulere og investere i en opvaskemaskine.
Nu har jeg fundet løsningen på mit rengøringsproblem. I går investerede jeg i en iRobot Roomba, som er en lille støvsugerrobot, der drøner rundt og støvsuger gulvet imens jeg ikke er hjemme. En helt igennem herlig opfindelse. Selvom den da sikkert skal tømmes for støv engang imellem, så er det da langt sjovere at gøre rent, når der på denne måde er indblandet teknologi i opgaven.
Der er dog ting jeg lige skal have fundet en løsning på:
- Robotten skal ikke køre ud på badeværelset, for hvis den finder ned i brusekabinen, kan den ikke komme ud igen.
- Jeg skal have sat en dørstopper på min soveværelsesdør, for robotten er i stand til at lukke denne dør, imens den er inde på soveværelset, og så kan den ikke komme ud igen.
- Det er nødvendigt, at der er en lille smule rydeligt på gulvet, når robotten kører – den er ikke helt så god til at håndtere løse ledninger etc.
Ligenu sidder jeg på arbejde, og glæder mig til at komme hjem og se, hvor godt opgaven er blevet løst. iRobot har forøvrigt også lavet en gulvvasker version (Scooba) - sådan en må jeg helt klart snart have fat i.
on 27 maj 2008 at 13:42 1.Ulrik Høyer Kold
said …
Lad os endelig vide, om resultatet er blevet godt
on 27 maj 2008 at 16:33 2.Peter
said …
Naa du kunne alligevel ikke vente til din 30-aars foedselsdag med at anskaffe dig Philipinsk au-pair v2.0?!
Jeg undrer mig lidt over nogle af de problemer du har med din Roomba, for det kan jeg ikke genkende fra min Roomba som har stoevsuget min lejlighed de sidste par maaneder. Var der ikke nogen elektroniske vaegge med i kassen? Jeg plejer at bruge saadan en til at soerge for at den ikke kommer ud paa badevaerelset under rengoeringen, og den er da ikke sluppet igennem endnu. Hvilken version er det? Tidligere versioner af Roombaer havde problemer med ledninger, men selv om jeg har ledninger, loest toj og andet ‘clutter’ liggende paa gulvet har jeg aldrig set min Roomba koere fast. Det er dog lykkedes for den et par gange at loebe toer for batteri foer den havde fundet tilbage til sin opladestation. Saa staar den midt paa gulvet og siger en meget trist lyd.
Der er i oevrigt en rigtig god sidegevinst ved at man lige skal goere gulvet lidt rydeligt for Roombaen: Der ser altid paent og rydeligt ud, og det er ret overkommeligt at flytte smaating fra gulvet et par gange om ugen. Jeg havde ALDRIG forestillet mig at jeg ville stoevsuge FLERE gange om ugen! Foer jeg fik min Roomba gik der maaneder/halve aar mellem hver stoevsugning!
on 27 maj 2008 at 17:46 3.Flemming Jacobsen
said …
Hvilken Roomba model er det du har?
on 27 maj 2008 at 21:56 4.shan
said …
Det er en 360′er jeg har købt. Og nej, jeg kunne ikke vente til min 30 års fødselsdag, for jeg vil jo helst have støvsuget lejligheden *inden* jeg får gæster
Der følger faktisk to elektroniske vægge med i kassen. Men altså, nu var det væsentlige i kassen jo ligesom selve robotten, der naturligvis blev startet inden jeg i øvrigt havde fundet ud af hvad der ellers befandt sig af manualer, dimser, strømforsyninger og andet gejl i pakken.
Væggen vil dog ikke kunne bruges til at forhindre, at robotten lukker døren ind til mit soveværelse. Jeg er heller ikke sikker på, at det er smart med en elektronisk væg lige ved brusekabinen, da enhederne nok ikke undgår at blive våde under badeforhænget.
Resultatet da jeg kom hjem var i øvrigt helt igennem tilfredsstillende. Dog har robotten sat nogle hjulspor fra gummihjulene, så nu skal jeg helt sikkert have en gulvvaskerversion, så jeg kan få de hjulspor vasket væk.
on 27 maj 2008 at 22:54 5.Flemming Jacobsen
said …
Det lyder godt. Jeg tror at det er den samme jeg bestilte på et firmatilbud i sidste uge.
on 27 maj 2008 at 23:36 6.shan
said …
Hov skrev forkert tidligere. Det er naturligvis en 560′er, og ikke en 360′er.
on 06 jun 2008 at 05:40 7.Peter
said …
Hvordan er dine erfaringer med din hushjælp efter du har haft den i brug i mere end en uge? Herovre er jeg netop blevet ret imponeret af min.
Vi har fået ny opvaskemaskine, så gulvet var gjort håndværkerrent. Jeg samlede de store løse plastikstykker og søm op fra gulvet og satte derpå min romba midt i møjet. Efter ca. 20 minuter var gulvet pænt og nydeligt!
on 08 jun 2008 at 20:35 8.shan
said …
Indtil videre har min roomba haft svære kår. Det er ikke altid muligt at have det helt rydeligt i lejligheden, når man stadig samler møbler og har kæmpe papkasser liggende på gulvet. Så det meste af ugen har jeg faktisk haft en virtuel væg ind til soveværelset, så roombaen ikke kunne komme ud. (Mit soveværelse er i øvrigt blevet imponerende rent – i hvert fald på gulvet).
I går fik den så lov at komme ud i lejligheden med det resultat at den satte sig fast i nogle løse ledninger og løb tør for batteri. Nå har den så ladet et døgns tid, og jeg er igang med at prøve igen.
Efter jeg havde sat mit møbel op på væggen var der en del støv, der hvor jeg havde boret. Jeg satte roomba til at gøre rent, men den gør altså ikke bedre rent end en kost ville gøre. Der skal vaskes gulv også.