Søren-Hansen.dk

Ja, dette indlæg handler om tiltaleformerne “De”, “Dem”, “Deres” etc. I min verden, er det nogle termer jeg bruger overfor ældre mennesker, men ellers er jeg da godt nok dus med alle andre. Det er egentlig også mit indtryk, at det er det mest almindelige – i hvert fald i min omgangskreds.

I dag bliver følgende sætning så sagt til mig, af den flinke unge kassedame i Brugsen: “Kan De have en fortsat god dag, Hr.”. Jeg blev lidt paf – vi var pludselig Dis. Altså det jeg normalt er med gamle mennesker. Hun sagde altså dermed til mig, at jeg var gammel og forstokket! I bund og grund var hun ret ubehøvlet inddirekte at sige den slags til mig.

Jeg ved udemærket godt, at hun ikke har ment dette med denne sætning, men i stedet forsøgt at være høflig – eller det vælger jeg i hvert fald at tro. Min pointe her er det paradoksale, at disse høflighedsfraser, som sikkert bliver betragtet som høflige af afsenderen, rent faktisk bliver betragtet som uhøflige af modtageren.

Jeg er vist ikke den eneste, der har det på denne måde. Jeg har hørt fra flere piger, der har været i engelsksprogede lande, og skal vænne sig godt og grundigt til at blive kaldt “Madam”. Det er høfligt – men det bliver ikke opfattet sådan.

Efter min mening må vi få afskaffet disse tiltaleformer i det danske sprog. Gerne ved lov. Men indtil da, så lad være med at bruge dem overfor mig. De har ikke den betydning, du tror de har. Og til kassedamen i Brugsen: Du må undskylde, men jeg tror jeg glemte at ønske “I lige måde!”.

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed