Feed on Posts or Comments

FreeBSD &Open Source Søren Hansen den 06 jan 2008 23:52

Synkronisering af kalender

Jeg er begyndt at blive rimelig glad for at bruge en elektronisk kalender. Det er vildt praktisk på den måde at kunne planlægge ting mere end to dage ud i fremtiden. Selv i fritiden er det et hjælpsomt værktøj.

Specielt efter at jeg har fået min iPhone har jeg begyndt at bruge kalenderen. Dels fordi iPhonen altid er lige ved hånden, og det er enormt nemt at oprette en aftale deri. Men også fordi den aftale der oprettes utrolig nemt bliver synkroniseret med Outlook (brrr), som jeg mere eller mindre er tvunget til at bruge i arbejdssammenhæng.

Her til aften fandt jeg så ud af også at få min Outlook (og derved iPhonen) til også at importere BSD-DKs iCalendar fil, således at min kalender hele tiden vil være synkroniseret med de arrangementer BSD-DK afholder. Jeg installerede RemoteCalendars, som er et open source plugin til Outlook, på arbejdsmaskinen, og har sat den op til at synkronisere med flg. URL:

http://www.google.com/calendar/ical/bestyr@bsd-dk.dk/public/basic.ics

Nu skulle der da være en chance for, at jeg ikke glemmer spændende foredrag eller andre arrangementer. Er der nogen, der har erfaring med RemoteCalendars, og kan fortælle mig med det samme, at det er godt eller noget skrammel – eller eventuelt nogen, der kan anbefale andre værktøjer til at synkronisere kalendere med?

One Response to “Synkronisering af kalender”

  1. on 07 jan 2008 at 22:03 1.NielsNo Gravatar said …

    Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at det under Ubuntu er muligt at bruge SyncEvolution til at synkronisere Evolution med servere der understøtter SyncML-protokollen. Hvis man opretter en konto på fx http://www.scheduleworld.com, er det således muligt at synkronisere sin mobil, Evolution (eller andre kalendre der understøtter SyncML), Google Kalender og andre webkalendre. Det er desuden muligt at synkronisere kontakter og noter.

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed

Leave a Reply