Monthly Archiveaugust 2007
FreeBSD & Open Source Søren Hansen den 25 aug 2007
Hvor er de aktive?
Om meget få dage slår BSD-DK og DKUUG op for dørene for EuroBSDCon i København. Efter sigende skulle det danske BSD-samfund være et af de mest aktive i Europa, og derfor er det også her vi i år afholder denne internationale konference.
I dag havde vi generalforsamling i BSD-DK. Foreningen har 567 medlemmer. Dette er personer, der har tilmeldt sig announce mailinglisten fra BSD-DK. Der var 6 fremmødte til generalforsamlingen. 6!
Til et almindelig happy hacking arrangement har vi flere gange kunne samle 15-20 personer. Hvordan kan det så være, at en generalforsamling, der i øvrigt inkluderer en happy hacking, ikke kan samle mere end godt 1% af foreningens medlemmer. Man føler sig godt til grin.
Selvom vi var få var vi alligevel nok til rent faktisk at danne en bestyrelse, da en sådan blot kræver 5 medlemmer. Men det var tæt på, at vi måtte indkalde til ekstraordinær generalforsamling med nedlæggelse af foreningen som punkt på dagsordenen. Er dette virkelig et retvisende billede på aktivitetsniveauet i BSD-samfundet i Danmark – et af de mest aktive i Europa?