I aftes blev Michael Rasmussen fyret fra sit cykelhold Rabobank fire dage før han ellers med al sandsynlighed havde kunne fejre sit livs og Danmarks største triumf i cykelsporten, ved i modsætning til en vis anden dansk rytter, clean at have vundet Tour de France. Han har cyklet helt fænomonalt indtil nu, og er hver eneste dag blevet testet for doping uden positivt resultat. Ifølge gældende ret er man uskyldig til det modsatte er bevist, så det er altså ikke på grund af doping, at han er blevet udelukket.

Nej det, der startede det hele, er nogle tåbelige advarsler fra UCI og DCU, som Michael i øvrigt allerede er blevet straffet for, ved at han af sit hold er blevet pålagt at betale en bøde på 10.000 EUR. Eftersom at han allerede er blevet straffet for denne forseelse, og den i karakter i øvrigt slet ikke er stor nok til, at man skulle kunne få fratrukket en sejr i Tour de France på grund af det, kan dette heller ikke være grunden.

Nej grunden er, at Michael Rasmussen har løjet. Ok? Jeg troede cykelløb blev vundet på landevejene, og ikke i forhørslokaler. Og at man lyver til pressen, eller rettere »omgår sandheden« er da helt normalt. Journalister vil måske ikke være ved det, men alle der bliver interviewet vil i et eller andet omfang have et bestemt budskab, de vil ud med. Og at man fortier de ting, der ikke stemmer overens med budskabet, er da kun normalt i en pressesituation. Dette er ikke kun gældende i cykelsport. Sådan er det allevegne, og det er noget journalister gerne skulle være uddannet til at håndtere.

Pressen har i denne sag fuldstændig glemt, at Michael Rasmussen ikke er stillet op til det amerikanske præsidentvalg. Han skal ikke forsvare nogen som helst fortid. Han skal bare cykle. Og det er han i øvrigt knaldgod til. Hvad han end svarer til den selvudnævnte inkvisition, som pressen har fået oprettet i forbindelse med Tour de France, burde være cykelløbet fuldstændig uvedkommende.

Her bagefter falder alverdens medier over Hr. Rasmussen med kæmpe kritik. Den eneste grund til at de gør det er, at de har brug for en syndebuk, og de er allesammen udemærket godt klar over, at de selv er de virkelige skyldige. Det er nemmere at falde over een uskyldig mand, end at give skylden til pressefolk.

Efter min opfattelse er Michael Rasmussen fra nu af Tour de France vinder 2007. Danmarks første vinder af Tour de France. Michael Rasmussen er en helt, den største af dem alle.

Pressen skulle skamme sig. De har ødelagt et utroligt spændende cykelløb. Jeg håber du føler dig skyldig Dennis Ritter, og fortryder de forfærdelige synder du har begået imod verdens cykel entusiaster.