Søren Hansen den 27 mar 2007 23:41
Les Misérables
Ja, jeg lovede vel mere eller mindre Thomas en opdate på dagens teatertur med Les Misérables, så den kommer her. Jeg synes måske mine tidligere anmeldelser har haft et lidt negativt præg. Det har denne ikke. Bestemt ikke. Det fås nok ikke bedre end dette.
Hvor jeg har haft et anstrengt forhold til Andrew Lloyd Webber og Phantom of the Opera, samt alt det skrammel han efterfølgende har smeltet sammen, så er det noget helt andet med Claude-Michel Schönbergs Les Misérables. Jeg har siden jeg hørte den første gang syntes, at den var vildt god, og evigt fortrudt, at jeg ikke tog med ind og se den på Odense Teater, dengang den der blev opført for første gang i Danmark. Jeg har dog siden set forestillingen, og i modsætning til Phantomet har jeg også ofte hørt musikken igennem, spillet numrene på klaveret, sunget sangene og meget andet. Men aldrig har jeg set forestillingen i London.
Jeg havde altså kæmpe forventninger. Enorme. Og de blev indfriet til fulde, og mere til. Jeg kan ikke sætte en finger på en eneste skuespillers præstation i forestillingen. Selv den mindste lille birolle blev udført til perfektion med ekstra detaljer og ekstra krydderi, som jeg ikke havde forventet. Der var ikke den mindste tilnærmelse af jabberi fordi de nu spiller samme forestilling hver aften, som jeg havde en fornemmelse af på Phantom, ingen hæse stemmer – tværtimod. Det virkede som om, der virkelig var blevet castet rigtigt, og ikke efter, hvilke skuespillere på lønningslisten, der lige var ledige.
Jeg sad også på en rigtig god placering denne gang. Femte række næsten midt for. Det kan ikke blive meget bedre. Jeg gik fra teatret en kæmpe oplevelse rigere. En helhedsoplevelse af dimensioner. Dette vil jeg anbefale alle, der kommer i nærheden af Piccadelli Circus at opleve. Også selvom forestillingen nu har 21 år på bagen.
on 28 mar 2007 at 12:50 1.Thomas (fætter)
said …
Det er da godt, at man kan blive positivt overrasket – selvom man forventer meget.
Forresten i fald du skulle have glemt det, så er England jo et godt sted at købe bøger. Så hvis der er en bog, man gerne vil have, kunne det være værd at gå på jagt efter den.
on 19 okt 2007 at 20:18 2.Christopher
said …
Jeg tog ind og så den på Queens Theater i London i foråret…
Wauw!!!!!
Det er bare stort, jeg har set den med Stig Rossen I vejle, men det kunne ikke måle sig med London.
Teatret er bygget om så det nu er bygget specielt til dette show, og hold da fast hvor det gør en forskel, alt er bare i top.
Je var der sammen med en af mine gode venner, og vi var klædt i den gamle rød-hvide M1848 uniform med skulderpuder og alt hvad der ellers hører til, og dette henled til at alle var overbeviste om at vi kendte til hvordan det hele hang sammen, vi forklarede at uniformen var den uniform vi havde på da vi i sin tid spillede Javert til en skoleudgave af Showet, og dette henled endviddere til at vi blev inviteret på scenen for at synge med på en reprise af “one day more”, prøv at spørge om jeg var oppe i det røde felt da jeg trådte ind på scenen foran de mange tilskuere, min ven og jeg sang “one day more” samt “the confrontation” i sidstnævnte fik jeg Javert medens han nubbede Valjean, jeg får helt svedeture og kuldegysninger når jeg nu tænker tilbage på det.
Men lang historie kort, i burde tage over og se det, det er hele turen værd.