Søren Hansen den 25 mar 2007 22:11
En hård weekend
Så fik jeg alligevel et par dage til at gå i London. Jeg må have set alt nu. Startede med lørdag at tage en sightseeing bus, som alligevel vætede forbi hotellet. Det gjorde det hele så meget nemmere, og jeg fik set alt. Biletten virkede så hele lørdag, så generelt brugte jeg bare den bus som transportmiddel hvor jeg nu ville hen. Eller mine ben, for længere er afstandene i London altså ikke.
Jeg har fået købt billet til to musicals, som jeg skal ind og se i løbet af ugen. I dag startede jeg ud med at tage over til Dungeans. De havde dog ikke åbent så tidligt, som jeg kunne være der, så jeg fordrev tiden med at vandre op i toppen af The Monument. Der var en OK udsigt deroppe, men det var også det. Der var ret mange trapper, men da jeg kom ned fik jeg et diplom på at have forceret tårnet.
Gåturen fortsatte op til Tower of London, over Tower Bridge ned til Dungeans, som da5id havde anbefalet. Jeg havde på forhånd købt billet, så jeg slap for at stå i kø … udenfor. Indendørs var også een lang kø, og jeg blev ikke forskrækket eller bange en eneste gang. Rent ud sagt kedede deres dårlige teatereffekter mig. Det sted kan jeg ikke anbefale, men folk er jo forskellige.
Gåtur langs Themsen op til Westminister, og herfra med tuben tilbage til St. Pauls. Her til aften spiste jeg aftensmad på en eller anden restaurant, som jeg havde fået rabat til via sightseeing busserne på Covent Garden. Det var nok meget godt, for ellers havde jeg nok slet ikke opdaget, at det sted eksisterede. Da det blev skumring sluttede jeg dagen af med at opleve The Millenium Wheel. Se det er til gengæld en oplevelse. Og specielt at opleve det i skumringen når der er lys på bygningerne er specielt. Jeg har i øvrigt fundet ud af, at jeg virkelig ønsker mig et ordentligt kamera. Det jeg render rundt med i min mobiltelefon er ganske enkelt for ringe.
I morgen skal jeg så for alvor til at lave noget på arbejde. Jeg håber bare, at alt går vel, og jeg kan komme igang hurtigt med at få noget under fingrene.
on 26 mar 2007 at 19:01 1.Thomas (fætter)
said …
Hvilke musicals drejer det sig om?
Jeg har gode erfaringer med London opsætninger af musicals, så jeg tror ikke, du vil opleve en ny “skuffelse”.
on 26 mar 2007 at 23:11 2.shan
said …
Jeg har billet til Phantom of the Opera, som du kan læse om i dagens blogindlæg, samt Les Misérables. Det kan du sikkert læse om i morgen, vil jeg tro. Jeg lover ikke noget. I morgen har jeg dog en noget bedre plads, end jeg havde i dag, så jeg glæder mig ret meget.