Feed on Posts or Comments

&Teknik Søren Hansen den 04 mar 2007 19:30

Linuxforum i oprør

Så er årets Linuxforum overstået. Og som altid var det rigtig hyggeligt, og sjovt at møde en masse mennesker igen. Ofte er det kun den ene gang om året vi mødes. Jeg havde Michael logerende i min lejlighed under forumet, som foregik under de hidtil værste uroligheder i København i den tid jeg har boet i byen.

Jeg bor selv under en kilometer fra Ungdomshuset, som politiet valgte at rydde torsdag morgen med efterfølgende oprør i byen til følge. Dette kom åbenbart bag på politiet, der ikke havde nok hollændervogne, så nu har jeg også set  svenske politibiler køre med udrykning i København.

Fredag aften var der gallamiddag i anledning af 10 års jubilæet for Linuxforum. Dette blev afholdt på Spiseloppen på Christiania. Torsdag aften havde nogle af de største uroligheder foregået netop udenfor Christiania, så vi var rimeligt opmærksomme på situationen, da vi gik hen til restauranten. Det var dog rigtig hyggeligt, men da klokken blev 22 fik vi ret bestemt at vide, at vi skulle sørge for at være væk fra stedet kl. 23, da de havde fået at vide, at der ville blive ballade igen. Det er alligevel en melding man tager seriøst. Det holdt jo så også stik.

Nu ser det ud til at roen er ved at være faldet over byen. Det er ikke lykkedes mig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og jeg er slet ikke blevet anholt. Til gengæld har vi fået vist Danmark fra sin bedste side overfor de udlændinge, der deltog i konferencen.

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed

Leave a Reply