Søren-Hansen.dk

Ja, jeg lovede vel mere eller mindre Thomas en opdate på dagens teatertur med Les Misérables, så den kommer her. Jeg synes måske mine tidligere anmeldelser har haft et lidt negativt præg. Det har denne ikke. Bestemt ikke. Det fås nok ikke bedre end dette.

Hvor jeg har haft et anstrengt forhold til Andrew Lloyd Webber og Phantom of the Opera, samt alt det skrammel han efterfølgende har smeltet sammen, så er det noget helt andet med Claude-Michel Schönbergs Les Misérables. Jeg har siden jeg hørte den første gang syntes, at den var vildt god, og evigt fortrudt, at jeg ikke tog med ind og se den på Odense Teater, dengang den der blev opført for første gang i Danmark. Jeg har dog siden set forestillingen, og i modsætning til Phantomet har jeg også ofte hørt musikken igennem, spillet numrene på klaveret, sunget sangene og meget andet. Men aldrig har jeg set forestillingen i London.

Jeg havde altså kæmpe forventninger. Enorme. Og de blev indfriet til fulde, og mere til. Jeg kan ikke sætte en finger på en eneste skuespillers præstation i forestillingen. Selv den mindste lille birolle blev udført til perfektion med ekstra detaljer og ekstra krydderi, som jeg ikke havde forventet. Der var ikke den mindste tilnærmelse af jabberi fordi de nu spiller samme forestilling hver aften, som jeg havde en fornemmelse af på Phantom, ingen hæse stemmer – tværtimod. Det virkede som om, der virkelig var blevet castet rigtigt, og ikke efter, hvilke skuespillere på lønningslisten, der lige var ledige.
Jeg sad også på en rigtig god placering denne gang. Femte række næsten midt for. Det kan ikke blive meget bedre. Jeg gik fra teatret en kæmpe oplevelse rigere. En helhedsoplevelse af dimensioner. Dette vil jeg anbefale alle, der kommer i nærheden af Piccadelli Circus at opleve. Også selvom forestillingen nu har 21 år på bagen.