Søren Hansen den 24 feb 2007 18:04
Efterløn
»Skal du spare op til efterløn?«. Sådan en folder fra IAK dumpede ind af brevsprækken til morgen. Og hvor har jeg dog ikke skænket efterløn en tanke, udover at jeg egentlig synes, at den ordning burde afskaffes. For at få efterløn når jeg bliver 60, skal jeg åbenbart begynde at spare op til det som 30-årig.
Der findes en fortrydelsesordning, så man kan vælge at begynde at spare op senere, men det kræver at man har været medlem af en A-kasse uafbrudt siden man fyldte 24. Det har jeg naturligvis ikke, og jeg tror ikke jeg kender ikke nogen, der kan opfylde det kriterie. Man kommer jo normalt først ud på arbejdsmarkedet, når man er færdig med sin uddannelse, og sådan en tager som bekendt minimum 5 år. Til den tid er de fleste 25 år eller derover.
Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget som helst om, om jeg ville kunne finde på at gå på efterløn, når jeg er 60. Jeg kan jo ikke spå om fremtiden. Men er ordningen overhovedet en god pensionsopsparing? Jeg har jo i forvejen en pensionsopsparing i forbindelse med arbejde, og kunne jeg ikke bare udvide den i stedet? Jeg synes det er noget underligt noget, at tage en bindende beslutning om på 30 års forskud, og skal jeg tage en beslutning, så hælder jeg stærkt til et: Nej tak!
- Man kan aldrig vide, hvad politikerne beslutter på 30 år. Men ét er sikkert: Der kommer helt sikkert nogle underlige beslutninger.
- Fortrydelsesretten er jeg på forhånd diskvalificeret til.
- Er 90% af dagpengesatsen noget jeg kan leve af, når jeg er 60?
- Beløbet jeg får udbetalt, er afhængig af, hvor meget jeg i øvrigt har sparet op på en privat pensionsopsparing.
Umiddelbart kan det altså ikke betale sig at spare op selv ved siden af, men man vælger at binde sig i 30 år. Hvor er fordelen? Jeg har ikke besluttet mig endnu, men er umiddelbart ikke positivt stemt. Hvad er din holding til efterlønsopsparingen?
on 02 mar 2007 at 21:47 1.Fætter Christian
said …
Efterløn er da ikke noget for dig eller mig, som næsten har fået eller får grå hår på hovedet, før vi er ude på arbejdsmarkedet.
Det var noget andet, hvis man var sponset ud på Lindøværftet som 15 årig og havde slidt og slæbt fysisk!
Så har du i hvert fald min ukvalificerede holdning
on 04 mar 2007 at 00:54 2.Thomas Ledet
said …
Jeg har fået selvsamme propaganda fra IAK og må indrømme, at jeg også er lidt i tvivl.
Jeg hælder dog mest til at stort “nej tak”, eftersom at jeg tvivler på, om det er nogen god opsparing overhovedet. Og hvorfor skulle jeg overhovedet gå på efterløn? Hvis det er fordi jeg ikke _kan_ arbejde på det tidspunkt, så har jeg en forsikring, der tager sig af det. Og som det ser ud nu er efterlønnen alligevel afskaffet, når jeg når den alder. Hvis udbetalingen derudover er afhængigt af, hvor meget, jeg har sparet op, så handler det vel generelt om bare at gøre det som vores samfund generelt belønner: skid på al opsparing.
Hvis du vil maksimere dit cash-flow gennem dit liv handler det om at se at få brugt de penge, du tjener nu så hurtigt som muligt. Gerne på sportsvogne, letlevende damer, sprut og narko. Generelt ting som man normalt ville betragte som dårlige investeringer. Alt det har nemlig den fordel, at det er intet værd, når du skal pensioneres. Med lidt held kan det endda betyde, at du kan komme på invalidepension en smule før. Og når du på det tidspunkt ikke ejer en klink, da vil samfundet træde til og betale, hvad du har brug for.
Så der er ingen grund til at tænke på opsparing… med mindre du da regner med at skulle have en nogenlunde levestandard, når du er færdig med at arbejde og ikke ønsker at komme igennem tilværelsen på nas.
For mit eget vedkommende ender det sikkert med, at jeg hellere vil indbetale et par procent ekstra på min pensionsopsparing end på en ordning som jeg sandsynligvis ikke kommer til at se noget til alligevel – enten på grund af ændringer fra politisk hånd, eller fordi jeg vælger at lade være med at være doven og bliver på arbejdsmarkedet den normerede tid ud.
on 08 mar 2007 at 20:12 3.Peter
said …
Jeg har gudhjaelpemig ogsaa faaet saadan et brev fra IAK herovre i USA! Mine pensionsforhold bliver under alle omstaendigheder komplicerede med en delopsparet gennem diverse mere eller mindre frivillige ordninger i Danmark, og nogle ditto i USA. Maaske skulle jeg oprette en bankkonto i Schweiz det hele kan overfoeres til naar jeg engang gaar paa pension, bare for at fuldende forvirrelsen!
IAK har sendt mig diverse propaganda skrivelser om efterloen siden jeg var 27, og hver gang har jeg ment at der i hvert fald er een ting jeg kan forudsige omkring politikeres goeren og laden indenfor de naeste 30 aar: Dem kan jeg ikke stole paa, og de skal nok soerge for at de penge jeg kunne indbetale til saaden en statsstyret ordning nok bliver delt ud til alle andre end mig. Desuden vil de jo nok modregne alle indbetalinger i de andre pensionsopsparinger jeg har. Saa min vurdering har altid vaeret at den slags er alt for vigtigt til at overlade ansvaret til staten og politikere valgt af roedvinsgenerationen.