Feed on Posts or Comments

Teknik Søren Hansen den 20 feb 2007 20:16

Død skærm

I går vågnede jeg op til en foruroligende oplevelse. Skærmen på min laptop var gået i sort. Helt i sort. Jeg prøvede at slukke og tænde maskinen, for at se, om der så ville komme noget på skærmen, men nej. Det hjalp heller ikke at tilslutte en ekstern skærm til VGA porten.

Til min glæde fandt jeg dog ud af, at jeg efter lidt ventetid kunne logge ind på laptoppen via SSH, og konstatere, at der umiddelbart ikke var noget galt på selve maskinen. Jeg har altså ikke mistet noget data. Jeg prøvede for sjov at tjekke service tagget på Dell’s hjemmeside, og til min store overraskelse var laptoppen stadig dækket af en tre års onsite-next-businessday service. Så nu får jeg besøg af en Dell mand i morgen. Så vil jeg håbe han kan løse problemet.

3 Responses to “Død skærm”

  1. on 21 feb 2007 at 17:06 1.PeterNo Gravatar said …

    Det lyder da som en skraemmende oplevelse! Jeg haaber da Dell manden kunne faa liv i din skaerm igen! Ellers gaar der maaske laenge inden vi ser flere opdateringer paa din blog.

  2. on 21 feb 2007 at 17:17 2.shanNo Gravatar said …

    Nu har Dell manden, som i øvrigt var iført en HP-trøje, lige været her. Både grafikkortet og mainboardet er blevet skiftet på laptoppen. Men skærmen er stadig sort. Til gengæld virker VGA nu, så ligenu er den blevet tilsluttet den 20″ fladskærm jeg har lånt af HP til min hjemmearbejdsplads.

    Jeg er jo desværre nok nødt til, at holde endnu en hjemmearbejdsdag snart så, så Dell kan få repareret skærmen.

  3. on 27 feb 2007 at 22:34 3.shanNo Gravatar said …

    Nu med nyt afsnit i sagaen om Dell laptoppen. Jeg som troede, at det så bare var et problem med skærmen, efter at både bundkort og grafikkort var blevet skiftet.

    I dag havde jeg så igen besøg af en Dell-mand (denne gang var der ikke HP-logo på hans tøj). Han skiftede skærmen på laptoppen. Men kom det til at virke? Næh nej. Så brugte han 20 minutter på at snakke i telefon med en eller anden.

    Hans forslag var nu at skifte grafikkort igen. Suk. Jeg bad ham tage laptoppen med sig. Der er ingen grund til at jeg arbejder hjemme endnu engang, for at vente på en tekniker, der ikke kan reparere min laptop.

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed

Leave a Reply