Søren-Hansen.dk

»Skal du spare op til efterløn?«. Sådan en folder fra IAK dumpede ind af brevsprækken til morgen. Og hvor har jeg dog ikke skænket efterløn en tanke, udover at jeg egentlig synes, at den ordning burde afskaffes. For at få efterløn når jeg bliver 60, skal jeg åbenbart begynde at spare op til det som 30-årig.

Der findes en fortrydelsesordning, så man kan vælge at begynde at spare op senere, men det kræver at man har været medlem af en A-kasse uafbrudt siden man fyldte 24. Det har jeg naturligvis ikke, og jeg tror ikke jeg kender ikke nogen, der kan opfylde det kriterie. Man kommer jo normalt først ud på arbejdsmarkedet, når man er færdig med sin uddannelse, og sådan en tager som bekendt minimum 5 år. Til den tid er de fleste 25 år eller derover.

Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget som helst om, om jeg ville kunne finde på at gå på efterløn, når jeg er 60. Jeg kan jo ikke spå om fremtiden. Men er ordningen overhovedet en god pensionsopsparing? Jeg har jo i forvejen en pensionsopsparing i forbindelse med arbejde, og kunne jeg ikke bare udvide den i stedet? Jeg synes det er noget underligt noget, at tage en bindende beslutning om på 30 års forskud, og skal jeg tage en beslutning, så hælder jeg stærkt til et: Nej tak!

• Man kan aldrig vide, hvad politikerne beslutter på 30 år. Men ét er sikkert: Der kommer helt sikkert nogle underlige beslutninger.
• Fortrydelsesretten er jeg på forhånd diskvalificeret til.
• Er 90% af dagpengesatsen noget jeg kan leve af, når jeg er 60?
• Beløbet jeg får udbetalt, er afhængig af, hvor meget jeg i øvrigt har sparet op på en privat pensionsopsparing.

Umiddelbart kan det altså ikke betale sig at spare op selv ved siden af, men man vælger at binde sig i 30 år. Hvor er fordelen? Jeg har ikke besluttet mig endnu, men er umiddelbart ikke positivt stemt. Hvad er din holding til efterlønsopsparingen?

I går vågnede jeg op til en foruroligende oplevelse. Skærmen på min laptop var gået i sort. Helt i sort. Jeg prøvede at slukke og tænde maskinen, for at se, om der så ville komme noget på skærmen, men nej. Det hjalp heller ikke at tilslutte en ekstern skærm til VGA porten.

Til min glæde fandt jeg dog ud af, at jeg efter lidt ventetid kunne logge ind på laptoppen via SSH, og konstatere, at der umiddelbart ikke var noget galt på selve maskinen. Jeg har altså ikke mistet noget data. Jeg prøvede for sjov at tjekke service tagget på Dell’s hjemmeside, og til min store overraskelse var laptoppen stadig dækket af en tre års onsite-next-businessday service. Så nu får jeg besøg af en Dell mand i morgen. Så vil jeg håbe han kan løse problemet.

Jeg blev pludselig inviteret til standup i Odense i går. Jeg var alligevel på Fyn for at besøge mine forældre, og så ringede Astrid og inviterede mig ind på Supperclub på Brandts Klædefabrik i Odense, hvor hende og Joakim allerede havde billetter til. Bortset fra, at jeg skulle stå og vente i et kvarter, før de ville sælge mig en billet i indgangen, så var det en positiv oplevelse. Det var med Tobias Dybvad, Sebastian Dorset og Linda P. Sidstnævnte havde jeg aldrig hørt om før, men hun var faktisk rigtig god. Det var de alle tre i øvrigt. En helt klart anbefalelsesværdig aften.

Suk! Til aften gjorde jeg den store fejl, at jeg indløste nogle af mine surt betalte licenspenge på at se DR1s forbrugerprogram Taskforce. Et program som finder stakkels sageløse forbrugere, der er blevet taget ved narre af de store onde kapitalistiske virksomheder. I aften var disse virksomheder internetleverandørerne.

Taskforces lidet teknisk kyndige journalist havde besøgt en forbruger, der havde en 1024kbit/s ADSL linje hos Tele2. Sammen udførte de et forsøg, hvor de ville finde ud af, hvor hurtigt de kunne downloade fra internettet. Resultatet var, at de kun kunne komme op på omkring 850kbit/s. Altså kun 83% af den lovede hastighed. SKANDALE!

Situationen blev sammenlignet med kun at modtage 80% af en bil, når man købte den, og DR illustrerede situationen ved at lade nogle bagerjomfruer skære et stykke af alt det brød de solgte i butikken, inden brødet blev givet til kunderne. (Jeg vil i øvrigt mene, at bil eksemplet er et ret dårligt valg, eftersom vi med en afgift på 180% i Danmark får langt mindre bil for pengene, end den gode forbrugers internethastighed reduceres.)

Problemet er blot, at man ikke kan regne på den måde som DR regner. Jeg forstår lige pludselig meget bedre, hvordan deres budgetter på DR-BYEN er skredet. Man skal regne det hele med. Hvis en fil på 128 kilobyte = 1024 kilobit skal transmitteres over en linje, der kan transmittere 1024 kilobit/s, bliver resultatet ikke at det kan gøres på 1 sekund. Den skal typisk pakkes ind flere gange, før den kan sendes. Sendes den f.eks. over HTTP protokollen, skal dette overhead af data lige lægges til. Derudover kommer ekstra data fra TCP protokollen, IP protokollen og til sidst PPPoA. Dette data er ikke en del af den oprindelige fil, men man kan ikke undgå det, hvis man rent faktisk ønsker, at data når frem uden fejl.

Når ADSL modemet således skal transmittere filen på 1024 kilobit, skal det også transmittere HTTP, TCP, IP og PPPoA information. Det er ikke unormalt, at dette overhead udgør omkring 20%. Det væsentlige her er dog, at dette rent faktisk er information, som internetleverandøren transmitterer. Som udgangspunkt snyder de altså ikke, når de lover 1024 kbit/s.

I stedet for at sammenligne med en bagerbutik, vil jeg sammenligne med postvæsenet, som også sender information. Skal man sende et brev, er det væsentlige det papir brevet står på. Det skal dog også puttes i en konvolut, der skal skrives adresse på, og der skal frimærke på konvolutten. Og Post Danmark tillader sig at veje hele mollevitten, når de skal finde ud af hvad det koster, og ikke kun papiret inden i konvolutten. Set fra forbrugerens synsvinkel er det kun papiret, der transmiteres, men for postvæsenet er det naturligvis det hele. Det samme gør sig gældende for internetleverandører.

Normalt når jeg kører på arbejde om morgenen fra Frederiksberg til Allerød har jeg kronede forhold. Hurtigt ud på Bispenengbuen, som senere bliver til Hillerødmotorvejen, og så bare derudaf, mens jeg kan kigge over i den modsatte bane, og iagtage hvordan denne del af motorvejen i stedet benyttes som parkeringsplads.

Lige i øjeblikket arbejder jeg dog i Hørsholm. Det vil sige, at jeg også lige skal igennem en del af byen i myldretiden inden jeg kommer op til Helsingørmotorvejen. Jagtvejen kan man godt opgive på det tidspunkt. Den er ganske enkelt blokeret, og det er ikke på grund af Ungdomshuset. Ring 2 er ikke meget bedre, men dog bedre. Så her til morgen tog jeg så denne tur.

Rimeligt hurtigt opdager jeg, at der er en eller anden mislyd fra bilen ved visse hastigheder. Det er ikke værre, end jeg kun opdagede det et øjeblik, da der var pause i musikken i bilen. Jeg kører afsted, men bemærker da, at bilen ved små bump opfører sig anderledes end normalt – ikke ret meget, men der er noget underligt.

Ude på Helsingørmotorvejen følger jeg blot med strømmen (og her kører man ikke 110, når det er på vej ud af København i morgenmyldretiden), men jeg synes også der er noget anderledes med styretøjet, så på et tidspunkt vælger jeg kun at køre de 110. Jeg spekulerer nu på, om jeg måske skulle se at få tjekket dæktrykket. Ved Hørsholm kører jeg af, og i rundkørslen hører jeg nu igen denne mislyd. Jeg er nu godt klar over, at der vist er noget galt, og jeg helt sikkert skal have tjekket dæktryk. Og ganske rigtigt, da jeg er fremme konstaterer jeg, at jeg har kørt hele vejen til Hørsholm med et fladt hjul. FLOT!

Så kunne jeg i det mindste blive straffet ved virkelig at føle mig dum over, at have bestilt Falck til at skifte hjulet. Det var dæleme let – i hvert fald at se på at falckmanden gjorde det.