Søren-Hansen.dk

24. december på Fyn. Juleaften, og det blev ingen hvid jul i år. Snarere tværtimod. Udenfor er det 6 graders varme, og det er lang tid siden der har været noget, der bare lignede nattefrost. For at sætte prikken over i’et, valgte mine forældres nabo at fordrive ventetiden til selve juleaften med at slå græs. Det er altså ikke helt almindeligt. Jeg var i Kerteminde og hente mormor, og var også lige en tur omkring kirkegården, hvor der stadig var roser på buskene.

Jeg holder som altid jul hjemme ved forældrene i Føns. Men i år uden min storebror. Selvom han havde en billet hjem den 22. december, har han valgt ikke at bruge den for så i stedet at holde jul i Washington DC. Gaven jeg har købt til ham blev købt over nettet til levering den 22. december. Desværre havde jeg en forkert adresse på ham, så han har ikke modtaget noget, og nu venter hele besværet med at få pakken omdirigeret. Noget værre bøvl.

Jeg fik travet en tur rundt om den nye sø nord for Føns med Rasmus. Det er en tur på små 7 km, men det var nu godt at få rørt sig og få lidt frisk luft inden vi skulle i kirke, og hele juleritualet begyndte.

Gåsen smagte godt og mættende, og ris a la manden var lige som den skulle være. Bortset fra én ting: Da det hele var spist op sad vi som altid og kiggede på hinanden, for at finde ud af hvem, der havde fået mandlen. Men ingen havde den. Mormor påstod at hun havde haft den, men var kommet til at tygge den i gebisset, men den forklaring kan enhver jo komme med. Hun var dog den eneste tilstedeværende, der brugte gebis, så hun havde nok ret.

Mine forældre gav mig et billede lavet af Jacob Herskind. Det glæder jeg mig til at få hængt op i min lejlighed på Frederiksberg. Jeg har i øvrigt opdateret min ønskeliste, så den ikke længere indeholder de gaver jeg har fået.

Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig jul.

I lang tid har jeg bøvlet med min IP-telefon. Når jeg løftede telefonrøret fik jeg ingen klartone. Jeg har dog alligevel været i stand til at ringe op. Nogengange. Bestemt ikke noget jeg skulle regne med. Det har tilgæld konsekvent ikke været muligt at ringe mig op. Hvilket man jo så kan vælge at se både positivt og negativt på, men rent funktionalitetsmæssigt må det siges at være en defekt.

Jeg har heller ikke gjort det nemt for mig selv, for jeg havde placeret telefonen på et netværk, hvor den var bag dobbelt-NAT. Så er det man spørger efter problemer. Til gengæld kunne jeg sagtens få alting til at virke med linphone på min laptop, som var på samme netværk, og jeg er overbevist om, at selvsamme IP-telefon fint virkede i samme netværkssetup, dengang jeg boede i Aalborg.

Jeg har prøvet mange forskellige ting. Rodet med indstillingerne på den, prøvet med og uden STUN, opgraderet firmware, rodet endnu mere med indstillingerne. Endelig prøvede jeg for et par uger siden, at sætte telefonen på et andet netværk, så den nu kun skulle igennem én NAT-gateway. Ligemeget hjalp det. Så her til aften prøvede jeg lige at ændre opsætningen, så telefonen ikke skulle bruge STUN. Jeg var egentlig af den opfattelse, at STUN netop var noget man skulle bruge, hvis telefonen var bag NAT, men det skulle vise sig at være anderledes i mit tilfælde.

Endelig virker min IP-telefon igen. Jeg kan nu både ringe fra den (og jeg får klartone når jeg løfter røret), og jeg kan modtage opkald på den. I kan altså nu også ringe til mig på nummer 36949042, hvis I gerne vil spare mobilovertakseringen.

Ja, så kan det nok ikke skjules længere. Vi er kommet ind i december. På min laptop startede xsnow af sig selv i går, som med snedrys på samtlige vinduer konstant kan minde mig om, at den søde juletid nu er begyndt. Det er også nødvendigt, for med udendørs temperaturer på en halv snes grader, er der ikke meget sne at se på.

Den første julefrokost i HP er allerede overstået i aftes, og ligenu prøver jeg på at pleje mine tømmermænd. De er dog ikke så slemme som de kunne være. Der var nemlig ingen snaps på bordet, og selvom jeg i aftes nok var af den opfattelse, at det da var en uskik, så tror jeg, at jeg på nuværende tidspunkt sagtens kan se fornuften i ligepræcis den disposition.

Men nu er julemåneden så begyndt, og dermed også gaveræset og de uendeligt lange køer i indkøbscentrene selvom man egentlig bare ville ind og have en liter mælk. Jeg sidder netop og samler mig sammen til at vade ned i Frederiksberg Center for at hente en pakke, som postbudet åbenbart ikke mente kunne presses igennem min brevsprække. Så det ender nok også med, at jeg kommer til at bidrage til de lange gavekøer. Jeg glæder mig allerede til januar.